KÆRE GÆST!
Vi glæder os til at byde dig velkommen til Hjørring Fodboldgolf - Nordjyllands nyeste anlæg. Sæsonstart d. 1. juni 2012.
Fodboldgolf som er et relativt nyt spil i Danmark, er en aktivitet hvor mennesker i alle aldre kan være med. Spillet er en kombination af fodbold, golf og minigolf, hvor det i alt sin enkelthed går ud på at skyde en fodbold i hul på færrest mulige forsøg.
De 18 baner fordeler sig over et udfordrene areal på ca. 2 HA. Hver bane har sin individuelle udformning og sværhedsgrad.
Alle kan deltage i fodboldgolf og det er en unik mulighed for at have det super sjovt sammen med familien, kolleger til firmaarrangementer, kammeraterne på skoleudflugten, eller vennerne til polterabnen. I det hele taget er spillet en fantastisk god måde at kombinere både sjov, motion og konkurrence på.
Hjørring fodboldgolf, er en del af Maisegaard, der med sin hyggelige traktørstue kan tilbyde lette forfriskninger, is, kage, samt varme og kolde drikkevarer.
Maisegaard´s traktørstue er tilllige en unik mulighed for at opleve og prøve interiør fra Thor-design, hvor de smukke og rustikke møbler - alle er produceret af træ, som stammer fra boldværk fra nedlagte danske færgelejer. Som en del af konceptet kan bordet du sidder ved, stolen du sidder på, lampen som hænger ned fra loftet osv. købes magen til på bestilling - i princippet en levende udstilling. Følg envidere linket www.maisegaard.dk (siden er under opbygning).
Foruden traktørstuen og butik, er der et velindrettet møderum med AV-udstyr. Mødeaktivitet kan f.eks. integreres med teambuilding på fodboldgolfbanen, som naturligvis kan afsluttes i traktørstuen på behørig vis!
Vi håber at se dig til sommer.
Med venlig hilsen
Hjørring fodboldgolf
|